Det går den rigtige vej for antenneforeningen i Christiansfeld

Morten Paaske sørger for, at antennenettet fungerer.

Det siger Morten Paaske, som er den daglige leder af foreningen.

– Vi har fået så mange muligheder, at brugerne stort set kan sammensætte den pakke, der passer dem bedst. Og det er der stor tilfredshed med, siger Paaske. Han forudser dog, at der kan blive problemer med at beholde TV3-kanalerne i PlayMaker-pakken.

– TV-kanal udbyderne vil gerne have seerne over på deres egne streamingtjenester, som fx Viasat, ved at lukke for de almindelige TV kanaler og opsige leveringsaftaler. Det kan betyde, at vi i 2024 bliver tvunget til at ændre i nogle af TV pakkerne. Så vi er lidt spændte på, hvad der sker i 2024, indrømmer han.
Antenneforeningen har ellers haft en tilgang af medlemmer. De kommer bl.a. fra nyudstykninger i Fjelstrup og Lillekobbel.

Omkring 850 husstande i Christiansfeld og omliggende byer får deres internet fra ChristiansfeldNet.

Hurtigere internet

– Vi har i starten af december hævet internet-forbindelsen fra 800/100Mb til 1000/100Mb, men det er der vist ingen, der har opdaget… For det har ingen praktisk betydning for de allerfleste. Det vigtigste er, at vi har en god lokal service og de bedste priser.

Hvis alt går vel, vil der også blive kigget på en opgradering af kabelnettet, som giver en bedre overvågning af signalerne, så evt. fejl opdages tidligere og forhåbentlig kan fixes, inden nogen opdager det, slutter Morten Paaske fra ChristiansfeldNet.

Se også