Kristian Lilholt og Duo giver koncert på Tørning Mølle

Lilholt og Panduro er gode til at få folk med.

– Kristian Lilholt er en dygtig musikmager, og det er ikke svært at blive ramt i hjertet af hans varme sange, siger Malene Møller.

Lilholt spiller på Tørning Mølle den 22. februar kl. 19.30, og forventningerne til en god oplevelse er klare:
– Kristian Lilholt og Frede Panduro er ganske enkelt godt musikalsk selskab, der insisterer på at nedbryde afstanden mellem scene og sal. De optræder med en ro og overskud, som kun få kan få ved at spille rigtig mange koncerter sammen, lyder det fra Malene Møller, som er med til at arrangere koncerten.

Lilholt-brødrenes fælles sangskrivning

Lilholt familien kender de fleste. Ikke mindst Kristians bror, Lars har slået sit navn godt og grundigt fast i den folkelige bevidsthed.

– Kristian Lilholt er en spillemand og sangskriver og har igennem snart fire årtier holdt et højt niveau. Fra de første vinylplader i 80’erne med flot rockmusik, over 90’ernes stilskabende instrumentaludgivelser og 00’ernes sange både på dansk og engelsk.

Kristian står bag musikken til flere af hans brors, Lars Lilholt, allerstørste hits. Under coronaen genoptog brdr. Lilholt deres fælles sangskrivning, og det kom der nogle nye sange ud af, og de vil indgå i koncerten.

– Det bliver en musikalsk aften med noget af det mest iørefaldende og meningsfulde musik, Lilholt kan byde på, lover Malene Møller.

/eng

Se også