Alvorlig serviceforringelse

Molle Lykke Nielsen
Medlem af Ældrerådet
Mosegyde 11 , 6094 Hejls

LÆSERBREV: Flertallet i Kolding Byråd har godkendt, at mere end 1.400 borgere, der er visiteret til støvsugning i eget hjem, fratages denne service.

De skal nu i stedet købe en robotstøvsuger eller finde anden selvbetalt løsning.
Forvaltningen, der skal udføre visiteringen af overgangen til robotstøvsugningen i eget hjem, er derved sat under stort pres. Hermed er visiteringen af andre hjælpemidler og ydelser skredet gevaldigt. Den er pt. oppe på flere måneder imod normal ca. 3 uger.

Det er i min optik en alvorlig serviceforringelse over for den ældre og svage del af befolkningen. Jeg mener, det er uacceptabelt for de borgere, der rammes.

Molle Lykke Nielsen
Medlem af Ældrerådet
Mosegyde 11 , 6094 Hejls

Se også