Lunderskovdreng har opsat mindeplade på Forsvarsministeriets bygning i København
Ved et arrangement 4. juni 2024 blev der opsat en mindetavle for Centralkomitéen Finlandshjælpen 1940–1949 på Holbergsgade 3, København.
Det skete med deltagelse af bl.a. Finlands ambassadør Harri Kämäräinen, generalkonsul Fritz Schur samt repræsentant fra Forsvarsministeriet Søren Haucke.
De finske krigsbørn i Danmark har deres egen mindesten i Churchillparken, København.
”Oplysningskontoret” for de danske frivillige i Finlands krig 1939 – 1940 har også en mindeplade på bygningen Willemoesgade 3, København.
Det er på høje tid, at ”Centralkomitéen for Finlandshjælpen”, der forestod og koordinerede den humanitære hjælp til Finland 1940 – 1949, bliver husket og hædret, mener Tapio Juhl. Han var selv et af de finske krigsbørn, som kom til Lunderskov. Og han fortæller her om baggrunden:
Stauning tøvede med at udfordre Rusland
– Efter udbruddet af den finske vinterkrig 30. november 1939 var den danske befolknings offervilje stor, men i regeringen Stauning var holdningen præget af tilbageholdenhed. Oppositionen ville undgå dansk enegang, hvis regeringen som det eneste blandt de nordiske lande udsendte en neutralitetserklæring. Partierne Venstre og Konservative forsøgte at få en fælles erklæring i stand med Sverige og Norge; men regeringen havde truffet sin beslutning.
5. december 1939 tog Thorvald Stauning ordet i Folketinget og udtalte både sympati og medfølelse med det finske folk, men at Danmark måtte opretholde sin neutralitetspolitik overfor Rusland.
”Enhver er sig selv nærmest”
Man kan derfor sige, befolkningen handlede på trods af regeringens officielle holdning, men især også i beundring for det lille finske folk, der havde modsat sig sin store nabos ekspansionspolitik.
Allerede december 1939 begyndte frivillige også i Danmark at sende hjælp til det nødlidende Finland. Man strikkede huer, vanter og sokker til de finske soldater, sendte madvarer, medicin og indsamlede betydelige pengebeløb til det finske folk.
Men først og fremmest opfordrede man danske familier til at modtage et finsk krigsbarn.
37.000 ville være plejeforældre
37.000 meldte sig som plejeforældre. Officielt kom der 3.764 til Danmark. Af dem blev mellem 410 og 451 i Danmark. Tapio Juhl er et af dem. Kunstnere og forfattere talte Finlands sag og stod i spidsen for sympatidemonstrationer; for eksempel digteren og forfatteren Kaj Munk, Arne Sørensen fra Dansk Samling, den konservative politiker Ole Bjørn Kraft, tegneren og grafikeren Bjørn Sikker Hansen, redaktør Hakon Mielche, korrespondent Peter de Hemmer Gudme og mange andre.
97 lokalafdelinger
Efterhånden blev der over alt i landet oprettet 97 lokalafdelinger for den danske hjælp til Finland. Der opstod imidlertid et behov for en koordinering af det frivillige arbejde og hjælpen til Finland.
På initiativ af blandt andet Dansk Røde Kors og Foreningen Norden samt fremtrædende erhvervsledere, 43 foreninger og organisationer oprettedes 10. januar 1940 ”Centralkomitéen for Finlandshjælpen”, som fik kontorer i det daværende forsikringsselskab Hafnias bygning, Holbergsgade 3, København.
Der blev oprettet et ”Arbejdsudvalg” med overlæge Poul Guildal som formand. Derefter blev ”Evakueringsudvalget” og ”Det økonomiske udvalg” samt ”Udvalget til tilvejebringelse af civil arbejdskraft til Finland” oprettet.
Frivillige soldater
Opgaven med at udsende frivillige til den finske hær lå uden for komitéens opgave. På adressen Willemoesgade 3, København, havde ”oplysningskontoret” for frivillige til den finske hær sit kontor.
Ud over arbejdet med at modtage og fordele finske børn blev der indsamlet og doneret betydelige beløb samt gavepakker; men for eksempel også 13 km. strikkegarn, 1 mio. cigaretter, flonelsstoffer til hvide overtræksdragter, 6.850 par børnegummistøvler. Listen var lang.
Nogle donationer gik uden om Centralkomiteen for Finlandshjælpen, men i forståelse med komiteen.
For eksempel udsendte Dansk Røde Kors læger, sygeplejersker og ambulancer. Og skibsreder A.P. Møller donerede sammen med Mærsk-rederierne samt via Finlandshjælpen, Foreningen Norden og andre lastbiler, traktorer og ambulancer samt meget store pengebeløb. Hjælpearbejdet var et ”edderkoppespind”.
Tre krige før friheden
Finland måtte gennem tre krige: Vinterkrigen, Fortsættelseskrigen og Laplandskrigen.
Men Finland forblev et selvstændigt land. Centralkomitéen for Finlandshjælpen ophørte sin virksomhed 30. juni 1949.
