Ældre tvinges fra nytår til at handle på internettet – uden hjemmehjælp
Hvis man ikke selv kan handle ind, så kan man af kommunen blive visiteret til hjælp til dette. Men den mulighed forsvinder fra nytår.
I Kolding Kommune har man i mange år kunnet vælge, om man vil have hjemmehjælperen til at handle ind i det lokale supermarked, eller om man vil købe ind via internettet på en særlige kommunal ordning.
Men sidste år i oktober, besluttede et stort flertal i Byrådet, at fra 1. januar 2025 skal indkøbene alene foregå via computer på internettet.
Det bekymre formanden for Seniorudvalget, Søren Rasmussen, der ikke stemte for ændringen:
– Vi har i mange år været stolte af, at give borgerne valgmuligheder i Kolding Kommune, men i dag har Byrådets flertal alene den dagsorden, at alting skal være så billigt som muligt. Så skidt med valgfrihed og værdighed for det enkelte menneske, siger han.
– Hvis man hele livet har handlet lokalt, så kan jeg godt forstå, at man gerne vil fortsætte med det og få de varer, man kender og holder af, siger Søren Rasmussen.
Også lokal betydning
I spareiveren har Byrådet overset, at det også har betydning for de lokale butikker:
– Når man får foretaget sine indkøb ved f.eks. Brugsen i Sjølund, Hejls eller Almind, så er man med til at holde liv i det lokale handelsliv. Og handelslivet er godt nok vigtigt for både landsbyerne og centerbyerne. Hver gang, man lukker noget kommunalt i lokalsamfundene for at centralisere det i Kolding, så svækker man de vigtige lokalområder. Det er tydeligt, at man ikke tænker ret meget på lokalsamfundene, mener Søren Rasmussen.
Dansk Folkeparti vil ved de kommende budgetforhandlinger foreslå, at besparelsen droppes, således at der fra 1. januar 2025 fortsat er frit valg mellem at få købt ind lokalt eller at handle på internettet.