Paul fra Leipzig er naver i Sønderjylland
Den gamle traditionen med omrejsende håndværkere på valsen lever stadig i Tyskland og Schweiz især indenfor tømrerfaget.
Det er nok ikke længere mange herhjemme, som kender udtrykket ’en naver’, men i ferien fik jeg en hyggelig snak med en ung mand, som netop havde arbejdet en rum tid som naver på Gram Gods og snart skulle videre i karrieren.
Men lad os starte med at fortælle, at en naver er en håndværkersvend, som rejser rundt i Europa og udfører forefaldende arbejde inden for sit fag.
Især i 1800 og 1900 tallet rejste mange rundt for at dygtiggøre sig. Traditionen forskrev at mestre i andre lande forpligtede sig til at give arbejde eller et måltid til navere.
Der fandtes (og findes) flere regler og traditioner for navere. En af dem er, at man kun måtte opholde sig seks måneder på pladsen. Som regel var en naver 3 år afsted ”på valsen” for at blive fuldt uddannet, før han eventuelt selv kunne blive mester. Som naver skulle man medbringe en såkaldt vandrebog til at vise myndighederne, hvor man kom til.
Traditionen lever stadig i Tyskland og Schweiz især indenfor tømrerfaget. Og Paul fra Leipzig, som sad og ventede på bussen til Ribe iført sin fine, traditionelle naver beklædning, er en af disse tømrersvende, som fører arven videre. Han havde netop afsluttet sin tid i Gram og skulle snart videre.
Før han kom til Danmark, havde han arbejdet i både Schweiz, Italien og Spanien, fortalte han mig blandt andet. Vi kunne have snakket længe om hans oplevelser, hvis ikke vores busser var trillet ind på holdeplads: hans til Ribe og min til Christiansfeld.
