Bent har samlet historien om landsbyen Hvinderup – før den er glemt

Da Bent Skøtt var barn, var der hverken toiletter eller centralvarme i husene og på gårdene.

Skulle man på toilet, skulle man gå ud til et gammeldags das ved stalden eller et andet sted langt væk fra stuehuset.

Og hvis man skulle have et rigtig bad, så foregik det i vaskerummet, hvor der var en træfyret gruekedel. Efter en dag med tøjvask var der varmt vand i gruekedlen, så alle kunne få et bad i det samme sæbevand.

Om sommeren kunne man dog også bade i mærgelgraven, hvis man ikke ville gå eller cykle de syv kilometer ned til stranden.

– Det var en helt anden tid. Vi havde tre karle som medhjælpere. De boede i to rum i hestestalden. Der var hverken varme, toilet eller bad hos dem heller. Det kom først efter krigen. Når karlene skulle vaskes, brugte de hestenes fodertrug. Men sådan var forholdene dengang, husker Bent Skøtt.

Den største gård

Han var ellers heldig at vokse op på den største gård i Hvinderup, sydøst for Christiansfeld.

I 1939 fik man på gården installeret en form for centralvarme ved at lave en indsats i komfuret i køkkenet. Ellers var køkkenet et af de få steder, hvor der var noget varme. Og om aftenen tændte man op i kakkelovnen i stuen.

Bent blev født 1936 på Hvinderupgaard. Dengang var det almindeligt at føde derhjemme med hjælp fra en jordemoder.

Bent blev døbt og konfirmeret i Tyrstrup Kirke og gik i Tyrstrup Skole fra 1943-50. Derefter tog han hjemmefra for at gå på skole, tjene på gårde og springe soldat.

Hvinderupgaard havde efter Genforeningen i 1920 56 hektar jord. Og selv om de øvrige seks gårde i sognet havde mindre jord, så var der mange folk på landet.

I 1930’erne var der stor krise – også i landbruget, og en del gårde solgte noget jord fra. Udover gårdene var der derfor 26 husmandssteder og huse med nogle få hektar jord i Hvinderup.

– Men der kunne godt bo tre generationer på sådan et mindre sted, og man kan undre sigt over, hvordan de kunne leve af et par hektar. Så havde de måske en gris eller to og nogle høns. Og så gik det jo. Jeg har læst i min fars dagbøger, at det i 1920’erne efter Genforeningen var en hård tid for mange. Der var dårlige priser på grise og køer, og der var kun få penge blandt folk efter ombytningen fra Mark til Kroner. Nogle måtte gå fra hus og hjem.

Der var i 30’erne ingen plejehjem i nærheden. De ældre blev som regel boende ”på aftægt” hos børnene, indtil de døde. Bent husker, at man hjalp hinanden på gårde og husmandssteder. Nogle havde måske en hest, en anden havde en selvbinder. Bent har hjulpet med at høste på flere af de mindre steder.

Huske historien

Bent Skøtt har på sine gamle dage besøgt alle huse og gårde i Hvinderup for at nedskrive lidt om hvert sted. Hans plan er at udgive en lille bog om sognet. For selv om der nu bor ”nye” folk i næsten alle huse, så er de fleste interesserede i at vide mere om den landsby, hvor de nu bor.

Landsbyen virker måske affolket nu ligesom andre små landsbyer, men Hvinderup havde faktisk tidligere en kro på hjørnet af Hvinderupvej og Aller Møllervej. I kroen var der også købmandsbutik. Kromanden drev desuden sit eget landbrug.

Der er blevet nedrevet fire huse siden 1960, men også bygget fire nye huse på udstykkede grunde.

Unge på mælkebroen

– Om aftenen gik de unge på gårdene og husene op på hjørnet og sad på en mælkebro i krydset og snakkede, husker Bent.

Der var hverken fjernsyn eller internet. Men de unge spillede fodbold og andre lege. Og der var foreninger, man kunne være med i.

Bent spillede fodbold på det lokale ”stadion” i Christiansfeld. Det var en mark, hvor Vejstrup Bus Import nu ligger.

Barn under krigen

– Jeg husker den 9. april, hvor tyske fly fløj lavt henover os tidligt om morgenen. Senere fulgte den tyske hærstyrke langs Hovedvej 10 gennem Haderslev og Christiansfeld. Og jeg husker også, at jeg engang så en luftkamp mellem et engelsk og et tysk jagerfly. Der blev skudt, og der var huller i grusvejen.

Jeg begyndte i 1943 i Tyrstrup Skole, men kort efter tog den tyske hær vores lokaler. Derefter fortsatte undervisningen i lærernes egne stuer.

I Hvinderup stemte alle dansk i 1920. Det var min farfar, der stod for afstemningen, fortæller Bent.

Livgarden

Som ung kom Bent på ungdomsskole i Hoptrup. Bagefter tjente han en tid på en forsøgsgård i Askov.
Så tog han på Idrætshøjskolen i Sønderborg, hvor han for øvrigt mødte sin kommende kone Ester.
Men først skulle han aftjene sin værnepligt. Og det blev ved selveste Livgarden i København fra 1956-57.
Ester arbejdede i den tid i en feriekoloni for børn ved Kongelunden på Amager, så de kunne mødes.

Da Bent var færdig med at ”springe soldat”, kom han igen ud at tjene. Denne gang på Døffelgaard på Sydals, ikke så langt fra kærestens familie. Bagefter kom han på landbrugsskolen Dalum udenfor Odense.

Gift med Ester

I 1961 vendte Bent hjem til Hvinderup og blev gift med Ester, og de overtog forpagtningen af slægtsgården. Senere kom parret til at eje gården. Ester var elitegymnasiat og blev i øvrigt en af pionererne i gymnastikforeningen, nu CIF, hvor hun var instruktør og desuden sad i bestyrelsen.

Bent har ligesom sin kone været meget aktiv i gymnastik og idrætsforeningen. Men da landbruget krævede meget, kunne han ikke få tid til det. Han var nemlig også med i bestyrelsen for Landbrugsforeningen for Haderslev Amt en årrække. Og så har han i mange året været vurderingsmand for Dansk landbrugs Realkredit.

Fra vikingetiden

Hvinderup er meget ældre end Christiansfeld. Sidst i 1940’erne foretog arkæologer udgravninger, som tydede på, at Hvinderup er meget gammel. Lerkrukker fra den tid kan ses på Haderslev Museum.
I 2007 gravede Haderslev Museum igen sydvest for Hvinderupgaard. Der skulle nemlig bygges en stald på jorden.

Men byggeriet gik i stå, for ifølge den daværende lovgivning skulle ejeren betale regningen for udgravningen. Og det kom til at koste 750.000 kr., husker Bent. Arkæologerne fandt her tegn på en vikinge-landsby med mange huse og to brønde.

Bor på Fogedgaard

I 1990’erne overtog sønnen Povl slægtsgården Hvinderupgaard. Samtidig købte familien Fogedgaard i Hvinderup. Jorden blev samlet, og Povl driver nu som den eneste landmand i Hvinderup gårdene med fuld besætning.

Ester og Bent flyttede ”på aftægt” på Fogedgaard, som trængte til en gennemgribende restaurering. Bent hjælper fortsat til med det udendørs arbejde i begrænset omfang. Han er trods alt 88 år, men stadig i god form.

Hæftet/bogen om Hvinderup er blevet på 52 sider i farver og kan købes hos Bent, som bor på Rudevej 3 i Hvinderup, for 90 kr. Han har mobil 4011 1527.