Næste generation har overtaget Kabyssen

Kabyssen har de sidste 19 år lejet sig ind i Hejlsminde Forsamlingshus og langet mange is over disken.

Efter 19 år med Kabyssen Is & Grill ved Hejlsminde Forsamlingshus har ægteparret Chi og Tram Que Ho nu overgivet familieforetagenet til deres søn Thien og hans familie.

Thien og familie har nu overtaget kabyssen.

– Det har været en helt særlig rejse – fyldt med minder, grin, travle somre og ikke mindst jer – vores trofaste gæster, skriver Tram.

– Kabyssen har aldrig bare været en forretning – det har været vores andet hjem, og det er blevet det på grund af jer, skriver hun til kunderne.

Thien og hans familie – Tuyet, Tommy og Michelle – har mange års erfaring i restaurationsbranchen.

For at fejre overgangen var der søndag den 1. juni underholdning med opfinderen og youtuberen Johannes Matzen og to konkurrencer. Der var en gratis kugle is til de første 100.

Se også