Folk valfartede til loppemarked i Lunderskov
LUNDERSKOV: Pinselørdag var der igen loppemarked på Loppegården på Rolykkevej ved Lunderskov. Og det blev igen en succes. Folk valfartede ligefrem til markedet.
Der var allerede kø foran loppegården, før porten til markedet åbnede præcis klokken 09.Og arrangøren, Lunderskov Y’s Mens Club, melder om en fantastisk god dag med glade mennesker og god købelyst.
Der blev på dagen solgt for 55.450 kroner lopper. Overskuddet fra markedet går som sædvanligt ubeskåret til velgørende og sociale formål i lokalområdet. Næste loppemarked i Lunderskov er den 6. september. /seb+elo.