Danmark Dejligst musikfestival i Hejlsminde på lørdag den 5. juli

Som sædvanligt kan man købe pølser og øl på musikfestivallen, der holdes på havneområdet i Hejlsminde.

Hejlsminde Selskabelige Borgerforening afholder den 5. juli for 4. gang ”Danmark Dejligst Hejlsminde”, hvor de lover masser af god musik fra kl 12.00 til midnat.

– Vi starter med Michael Hausted, som er meget populær især hos børn og unge, så kommer Kasper Buch, Gasoline, Shubi.dk, Kean on Queen, og som afslutning har vi Forlænget Spilletid, fortæller Käett Nielsen, der er bestyrelsesmedlem i HSBF.

– Derudover er der streetfood og pølsesalg, fadøl, drinks, sodavand osv.
Der er underholdning for børn ved cirkusprinsesse Katja Enoch, natur/vand aktivitet, hoppeborg og fiskedam.

Der er boder med fine ting på parkeringspladsen bag Agten for tværs.

Vi håber, der kommer rigtigt mange og nyder dagen i godt selskab med god musik, siger Käett Nielsen.
En lang række lokale sponsorer og frivillige står bag festivallen.

Se også