Christine Friedericas romantiske have genindviet og åbnet

– Sommetider sker det, at man finder en kostbar ting, som man egentlig har haft længe, måske altid, uden at kende tingens reelle værdi, sagde pastor Jørgen Bøytler i sin tale ved Christinero’s genindvielse den 5. september 2025.

– Christinero har i generationer været kendt som ”Christinero-anlægget” og som sådan været meget værdsat af Brødremenigheden og Christiansfelds befolkning i det hele taget.

Mange i Christiansfeld husker Christinero helt tilbage fra deres unge dage. Anlægget har været kendt, elsket og brugt i mange generationer.

Christinero blev anlagt i 1780’erne af kammerherreinde Christina Friederica von Holstein og hed oprindeligt ”Mine Tanker”, men fik navnet ”Christinero” efter kammerherreindens død i 1812.

Idéen tager form

– For 14 år siden besøgte landskabsarkitekt MAA Charlotte Skibsted Christinero for første gang. Noget senere, nemlig i september 2016, havde Brødremenighedens ledelse vores første møde med Charlotte Skibsted, et møde formidlet af nu afdøde arkitekt Jørgen Toft Jessen, Brødremenighedens arkitekt gennem mere end 40 år. Det var begyndelsen på et meget frugtbart samarbejde mellem Charlotte Skibsted og Brødremenigheden.

Charlotte Skibsted kunne påvise, at Christinero er en romantisk skovhave, en sjældenhed i Danmark; det er en romantisk have af stor kulturel og historisk betydning. I mange år var det ukendt, hvilken enestående perle Christinero er. Vi kan takke Charlotte Skibsted, en af Danmarks førende landskabsarkitekter, for at have taget initiativ til, at Christinero dels blev kendt som det, den er, nemlig en romantisk skovhave, dels at den blev bragt tilbage til sin oprindelige skønhed og identitet.

Projektet har været en spændende og til tider udfordrende rejse. På vegne af Brødremenigheden siger jeg en meget stor tak til Charlotte Skibsted for en formidabel indsats på mange niveauer.

Romantisk have

– I programoplægget beskrives en romantisk have i et til tider næsten poetisk sprog, det sprog, som den romantiske have kalder på, illustreres i følgende citat:

”Den romantiske have er et meditativt landskab, der anlægges som udflugtsmål ude i naturen, ofte frit beliggende i landskabet, i en passende afstand fra boligen, så man oplever bevægelsen i at ’rejse’ ud til haven for at opleve naturscenariet. Den romantiske have er udtænkt og skabt over en fortryllelse om at bevæge sig rundt i et frodigt scenerum i morgendis mellem træer, hvor småsøernes vandflader opleves som et hav af sølvglimmer, som tilfører haven stor fortryllelse. Man længes endnu mere efter natur, forunderlige oplevelser med fugleliv, artsrig botanik, og panoramaudsigter i stor og lille skala, mens man bevæger sig gennem haven.” Citat slut.

Havens historie, landskabsudtryk- og elementer beskrives i programoplægget, ligesom det righoldige kildemateriale fremdrages.

Tilbage til 1700-tallet

– Om havens restaurering skrives det, at ”Restaurering af Christinero vil være en gentænkning af, hvordan man kan renovere, anlægge og vedligeholde et sådant havekunstnerisk anlæg i dag. Det er et meget bevidst valg af, hvad man gerne vil genskabe, bevare og passe på. Hvilke historiske spor skal fremhæves, og hvor føjes der nye lag til fortællingen. Projektet omfatter renovering af selve den romantiske have Christinero, alleen syd for Christinero og området, hvor Favrvraagaard i sin tid lå. Hertil hører nu også parkeringsplads og vendeplads for turistbusser.

Christineros renovering har i høj grad bragt haven tilbage til dens oprindelige udseende, og det er sket i stor respekt for planter og bygninger. Der findes et righoldigt materiale i form af originale kort, plantelister over de træagtige planter og urter, som blev plantet eller sået i 1700-tallet foruden andet kildemateriale, der taget i brug.

Frø og planter blev indført af missionærer fra andre steder i verden, herunder i høj grad fra Nordamerika. Andre planter blev anskaffet fra lignende haveanlæg i ind- og udland. Mange af stierne har eksisteret siden skovhavens anlæggelse, små søer med vand, en å og tre små huse er med til at skabe den specielle stemning i Christinero.

Ny parkeringsplads

– En ny parkeringsplads ved Favraagaard giver mulighed, for at man kan ankomme i bil eller med bus, parkere og vandre fra Favr-vraagaard via Christinero til Christiansfeld og derved få en oplevelse af Christiansfeld i landskabet og opleve ankomst til byen til fods, som vore forfædre gjorde det.

Tak til donorer og håndværkere

Brødremenigheden siger tak til Gotfred Birkedal Hartmanns Familiefond for en smuk donation til indkøb af planter og til A. P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til Almene Formål for en stor og helt afgørende bevilling til Christinero-projektet.

Det er ligeledes en stor glæde, at Kolding Kommune har støttet med midler til anlæggelse af parkeringsplads ved Favrvraagaard.

Der skal også lyde en stor tak til Slots- og Kulturstyrelsen for støtte til projektet. Vi siger tak til skovfoged Jens Venø for en stor indsats. Tak til arkitekt Carsten Olesen fra arkitektfirmaet Linjen A/S, der har stået for restaureringen af de tre bygninger.

Sidst, men ikke mindst, en stor tak til entreprenører og håndværkere, der har gjort, at vi i dag har et Christinero, der er renoveret efter alle kunstens og håndværkets regler.

Fra i dag er Christinero igen åbent for publikum. Christinero skal også fremover være et sted, hvor Christiansfelds beboere og gæster kan få ”forunderlige oplevelser med fugleliv, artsrig botanik, og panoramaudsigter i stor og lille skala, mens man bevæger sig gennem haven”. Christinero er igen under publikums beskyttelse.

Sidst i oktober vil Brødremenigheden invitere interesserede til at være med til at stifte en ny forening, som vil blive kaldt Christineros Venner. Denne forening vil indbyde medlemmer til at være med til at vedligeholde Christinero.

Måtte Christinero blive til glæde og velsignelse for mange mennesker! sluttede Jørgen Bøytler.