Det midlertidige plejecenter Vesterløkke i Sdr. Bjert får kritik

Plecenteret Vesterløkke i Sdr. Bjert, som bruges til midlertidige ophold, når der fx mangler en plads på andre plejehjem, lever stadig ikke op til Styrelsen for Patientsikkerheds påbud fra oktober 2025.
Nævnet kritiserede plejehjemmet for ikke at have styr på pleje og dokumentation, hvilket førte til et påbud. Men ved et nyt tilsynsbesøg mere end tre måneder senere, var der stadig ikke rettet op problemerne. Det skriver JV.dk.
Derfor fastholder Patientklagenævnet sit påbud om forhold, der skal ændres.
Der er stadig ikke styr på journalerne, men også den sygeplejefaglige vurdering er mangelfuld.
Den oprindelige kritik lød på manglende beskrivelse af de symptomer, en patient med demenssygdom led under, manglende vurdering af en patient med misbrugsproblemer, manglende vurdering af en patient med et større vægttab, og at personalet ikke kunne redegøre for problemerne.
Efter tilsynsbesøget stillede styrelsen en række krav, som centeret skulle leve op til, men styrelsen er stadig ikke tilfreds, selv om kommunen har forsøgt at rette op på problemerne.
– Styrelsen anerkender det, vi har lavet, og siger, vi er godt på vej. Men det tager tid, og vi er ikke i mål endnu, siger Anders Seekjær til JV.dk.
Vesterløkke har blandt andet indført tjeklister og en instruks for journalføring. Der er desuden sat gang i kompetenceudvikling af medarbejderne og øget fokus på systematik og kvaliteten i journalføring og dokumentation.
Vesterløkke har 30 pladser i alt – 28 midlertidige pladser og 2 palliative pladser til kritisk syge borgere (hospice).
Henri.