Politiker er begejstret for Christiansfelds historie – men imod store el-master

Den kendte DF-politiker Peter Kofod skriver på Facebook om en spændende guidet tur i Christiansfeld. Her er han på en selfie foran Brødremenighedens Kirke.

– I dag har jeg været på byvandring i Christiansfeld, hvor vores lokale guide, Helle, viser byen frem. Sikke en spændende historie! skriver folketingspolitiker Peter Kofod, der for nylig er flyttet til Hjerndrup.

– Spændende at tænke over, hvordan vi mennesker er rundet af historien, og hvordan liv og samfund er et resultat af det, der kom før os. Det kan godt være, vi ikke altid overvejer det i det daglige – men det er vigtigt.
Vores rødder stikker dybt. Det må vi aldrig glemme. For træer uden rødder, de vælter, når stormen raser.
Vores samfund skal ikke brase sammen – derfor skylder vi hinanden at huske på vores rødder, så vores efterkommere også kan vokse op i det fantastiske Danmark, vi holder så meget af, skriver Peter Kofod.

Sammen med hustruen Josephine og datteren Anastasia på to år flyttede han for tre år siden ind i den gamle møllerbolig fra 1920 på Hjerndrup Landevej, godt 11 kilometer nordvest for Haderslev.

”Her er højt til loftet, plads til hele familien, katte, høns og kaniner – og en have, hvor der er ro til at trække vejret. Her holder også familiens tre moskusænder til, side om side med de vilde fugle,” fortæller JV.dk fra et besøg hos den kendte unge politiker.

Imod højspændingsmaster ved Hjerndrup

Men idyllen på landet er truet af, at der skal rejses nye højspændingsmaster mellem bl.a. Hjerndrup og Bjerndrup.

Mange danskere har engageret sig i at protestere imod de store el-master, som skal skabe en elektrisk motorvej i bl.a. Sønderjylland og Østjylland for at fremme den såkaldte ”grønne” omstilling. Her viser en af modstanderne, hvordan et landsbymiljø vil tage sig ud med henholdsvis nedgravede kabler og ophængte kabler.

Den tidligere regering (S, V og M) besluttede nemlig i 2024 en ”hurtigere og effektiv udbygning af elnettet”.
Det gælder bl.a. 30-40 meter høje master på en 190 kilometer lang strækning fra Kassø ved Aabenraa til Trige ved Aarhus. Ledningerne skal kunne transportere 400kV.

Omkring 800 beboere i områderne har protesteret imod planerne. Og Kofod mener, at man i stedet skulle grave kablerne ned, selv om det bliver meget dyrere.

Den mørkeblå streg viser de 30-40 meter høje el-master, der skal skære igennem naturskønne områder vest for Christiansfeld og Kolding. Den grønne streg viser den oprindelige linje. Den stiplede linje er eksisterende højspændingsledninger, som skal nedtages.

Men alle stemte for d

en ”grønne” løsning

SVM-regeringens plan blev imidlertid vedtaget sammen med partierne SF, Liberal Alliance, Konservative, Enhedslisten, Radikale – og Dansk Folkeparti.

– Men jeg synes, det er en dårlig idé med el-ledninger og med den grønne omstilling – det har jeg sagt fra starten, og det står jeg ved, siger Peter Kofod til JV Haderslev, der konfronterede ham med, at hans eget parti stemte for.

Se også