Ung kok fra Seggelund nomineret

Matthias Kliver er vokset op med god mad på Seggelund Cafeteria, som hans forældre driver syd for Christiansfeld.

Mathias Kliver Petersen er blandt seks nominerede til Oluf Brønnums Fonds Talentpris 2026. Prisen uddeles til nyuddannede kokke med særlige håndværksmæssige evner, og vinderen modtager et rejselegat på 50.000 kroner.

Matthias er vokset op på Seggelund Cafeteria, som hans forældre driver.

Efter læretiden på Hotel Alsik blev han fastansat på hotellet, hvor han i dag har ansvar for selskaber og events.

– Håndværksmæssigt er min styrke helt klart, at jeg allerede dengang fik styr på det klassiske danske køkken fra kalvesteg til hjemmelavet fond, og da jeg siden kom på Alsik, som er meget mere moderne, kunne jeg bygge ovenpå og videreudvikle mig derfra, siger Mathias Kliver Petersen.

Han mener ikke, det er nødvendigt at bruge hundrede forskellige ingredienser. Det enkle er bedst.

– Et stykke helt sart tilberedt fisk, ærter og asparges og en sauce blanquet-te kan smage vanvittigt godt. Jeg elsker virkelig det enkle, lyder det fra mesterkokken Mathias.

Fire af de seks nominerede går videre til finalen, som afvikles 23. september i Oluf Brønnum & Co.’s Food Lab. Vinderen modtager et rejselegat på 50.000 kroner.

Se også