Flemming har bygget en violin – i rustfrit stål!

Flemming Nybro Christensen var de sidste tyve år, før han blev pensioneret, faglærer på Hansenberg i rustfrit stål. Og nu har han som formentlig den første i verden bygget en violin – i rustfrit stål!

Da Flemming havde været pensionist en del år, fik han pludselig den idé, at han ville bygge en violin.

– Jeg havde aldrig spillet på en violin eller et andet instrument, indrømmer Flemming.

– Men måske fik jeg idéen, fordi jeg engang som barn var på besøg hos en violinbygger i Malbæk, og jeg så alle hans specielle værktøjer. Selv var jeg vokset op på en lille gård i Lejrskov, og udover en hammer og en såkaldt engelsknøgle, havde min far ikke værktøj. Så jeg var fascineret af violinbyggerens håndværk, husker han.

Et arbejdsliv senere, som pensionist i Åparken 19 i Lunderskov, dukkede den gamle idé op igen.

– Jeg kendte intet til violiner, men jeg havde en nabo, som havde en violin. Så jeg gik ned og ringede på og spurgte ham ud om violiner. Det blev nu ikke til så meget mere.

På kursus i Esbjerg

– Senere meldte jeg mig til et kursus i violinbyggeri i Esbjerg. Her samles violinbyggere fra store dele af Jylland. Men der var fyldt på holdet, så jeg måtte vente en sæson. Da der ved næste sæson igen var fyldt op, protesterede jeg, for jeg måtte da stå øverst på ventelisten.
Jeg vidste jo ikke dengang, at det kunne tage flere år at bygge en violin, og at nogle af kursisterne var med år efter år. Men de fandt nu alligevel en plads til mig, fortæller Flemming Nybro Christensen.

Han kom så i gang med at bygge sin violin. Det var ofte lange lørdage, hvor han havde tre madpakker med. Men efter fem år var han nået igennem de forskellige processor og havde bygget sin første violin. Og som håndværker synes Flemming, det var meget spændende at lære dette gamle håndværk.

Til at bygge en violin bruger man meget tyndt og let ahorntræ til bund, sidestykker og hals, mens dækket laves i grantræ.

Ofte bruges hårdt ibenholttræ til snabelen, hvor strengene spændes fast.
Herefter følger flere ganges lakering.

Stradivarius

Flemming valgte at bygge en kopi af den verdensberømte Stradivarius violin.
Der er nu cirka 600 af de kostbare violiner tilbage, som er bygget mellem 1644 og 1737.
Den italienske familie Stradivari slog især deres navn fast som meget dygtige violinbyggere i en gylden periode fra 1680-1725. En ægte Stradivarius fra denne gyldne periode er blevet solgt til over 60 millioner kroner!

Prisen afhænger ikke kun af klangen og træets tilstand, men også af instrumentets historie. Fx blev en violin solgt for 3,6 mio. dollars (over 20 mio. kr.), fordi den skulle have tilhørt Napoleon. Det viste sig dog, at den ”kun” havde tilhørt en af hans generaler.

En god kopi, bygget af en professionel violinbygger, kan koste over hundrede tusinde kroner, men normalt kan man få hjemmebyggede kopier for under 20.000 kr., – hvis byggeren da ellers vil af med sin violin efter flere års arbejde.

Nybegynder var bedst

Selvom Flemming var nybegynder som violinbygger, blev hans Stradivarius-violin i træ faktisk kåret til ”årets violin” ved den årlige generalforsamling i ”Foreningen til violinbygningens fremme i Danmark” i Fredericia i år.

– Her kom en professionel violinbygger og bedømte instrumenterne, og desuden havde vi inviteret en kvindelig violinist fra Sønderjyllands Symfoniorkester til at spille på instrumenterne og bedømme lyden, fortæller Flemming.

Hans ”Stradivarius” blev nummer ét, både hvad angår bygning og lyd. Lyden var så fin, at violinen fik 48 point ud af 60 mulige. Og det var naturligvis en stor glæde for den tidligere faglærer.

Men Flemming havde en overraskelse mere.

Violin i rustfrit

– Der blev spurgt, om nogen havde et indslag. Jeg hentede så den violin, som jeg samtidig havde bygget derhjemme i rustfrit stål. Jeg havde fortalt de andre på holdet om den. Og jeg vidste naturligvis godt, at den ikke ville lyde godt.

Jeg havde spillet på den derhjemme for Grethe. Efter 20 sekunder bad hun om at blive fri, men det var nok mest, fordi jeg ikke kunne spille. Til gengæld tror jeg, at lyden skræmte mus og rotter væk, fortæller Flemming med et smil.

Den professionelle violinist fra Sønderjyllands Symfoniorkester prøvede også at spille på violinen i rustfrit stål. Og hun bemærkede straks, at den var meget tungere end de dunlette violiner, der normalt vejer 500 gram. Flemmings metalliske violin vejer 3 kg…!

Alligevel er violinen et mesterværk i godt håndværk. Kun en mester som Flemming, der havde undervist elever i tyve år i at bearbejde rustfrit stål, ville kunne håndfremstille en sådant instrument i rustfrit stål.

Rustrit stål opfundet ved tilfældighed i 1912

– Jeg ved i hvert fald, at Stradivarius aldrig har bygget en sådan violin, for han var længe død, før det rustfrie stål blev opfundet i 1912, bemærker Flemming.

Rustfrit stål blev opfundet i England ved et tilfælde, da man fremstillede kanonkugler af forskellige legeringer. Rustrit stål består af mindst 12 pct. chrom, men kan derudover bestå af forskellige procentdele nikkel, molybdæn, kulstof, kvælstof, mangan, silicium, titan osv.
Blandingen afhænger af, hvilken evne man ønsker af stålet. Om det skal være korrosionsbestandigt, stærkt eller svejsbart, bøjeligt, fleksibelt, osv.

Til forskel fra mange andre metaltyper beholder rustfrit stål sin skinnende overflade i al slags vejr. Så Flemmings violin skinner i stuen, ligesom de andre rustfrie opgaver, han har fremstillet sammen med sine elever.

En af dem er en mand i halv højde, som har en vis lighed med Flemming.

Barndomsvenner

Flemming har selv stået for at bygge huset på Åparken 19 i Lunderskov for godt 40 år siden. Han byggede det ind i skrænten for at få en flot udsigt, men husker også, at der skulle flyttes mange kubikmeter jord, før huset kunne bygges.

Året efter flyttede Grethe ind. Og faktisk har de to kendt hinanden siden de gik til præst i Lejrskov-Jordrup sogn.

Efter konfirmationen kom de nemlig i samme klasse i den nye centralskole i Lejrskov.
Grethe har arbejdet hos TreFor i Kolding med GPS-opmåling til kortlægning.
Nu nyder de hver deres hobbyer. Flemming sidder ofte i sit opvarmede værksted i garagen, og Grethe har gået til strikning i den samme strikkeklub i 50 år!