Afbrænding af mink i Kolding ventes ikke at give lugtgener

En del af de nedgravede mink skal destrueres på Energist i Kolding.

KOLDING: Det går heldigvis ikke som ellers frygtet af mange i forbindelse med opgravningen og afbrændingen af døde mink. 

Opgravningen af minkene ved Nr. Felding og Kølvrå i Midtjylland går helt efter planen og stort set uden problemer. Og samme positive udmeldinger kommer fra forbrændingsanlægget, Energnist, Kolding, hvor en del af de opgravede mink nu afbrændes.

De danske affaldsenergianlæg hjælper Fødevarestyrelsen med at bortskaffe de opgravede mink i Nr. Felding og Kølvrå. I alt har tretten affaldsenergianlæg – herunder Energnist i Kolding – budt ind med hjælp, og hvert anlæg forventes at modtage et til fire læs døde mink per dag frem til midten af juli.

Prøveafbrænding

En prøveafbrænding i Kolding er netop afsluttet. Og her har det vist sig, at afbrændingen ikke forventes at give lugtgener, oplyser Energnist i en pressemeddelelse. Og herfra fortælles også, at der tale om en tør masse, som blandes jævnt med det almindelige affald, før afbrændingen finder sted. 

/bro

Se også