Ny lokalbetjent i Christiansfeld

Christiansfeld får sammen med Ry og Jelling en ny lokalbetjent allerede fra d. 1. februar.

– Jeg er tilfreds med, at der til februar igen er faste lokalbetjente i Ry, Jelling og Christiansfeld. Som politikreds er vi altid klar til at hjælpe borgerne, men vi ved også, at det betyder noget for de lokale borgere, at der er en lokalbetjent, der har til opgave at have et ekstra øje på lige netop deres lokalområde, siger politiinspektør Michael Weiss, der er leder af Patruljecentret i Sydøstjyllands Politi og dermed for de nye lokalbetjente.

Det bliver Mads Bjorholm Rosborg som skal være den nye lokalbetjent i Christiansfeld. Han kommer fra en stilling i Patruljecenter Syd i Fredericia.

Ligesom tidligere kan borgerne rette henvendelse til kontoret på Skolevej 10 i Christiansfeld på torsdage mellem klokken 14 og 17.

/eng

Se også