Vinfestivalen i Christiansfeld er aflyst
CHRISTIANSFELD: Vinfestivalen 2021 i Christiansfeld har længe hængt i en tynd tråd. Nu er tråden bristet. Årets vinfestival i er aflyst.
Det fortæller kassereren for festivalens styregruppe, Attila D. Szocska. Baggrunden for er beslutningen er de fortsatte corona restriktioner:
– Vi må forsat kun være højst 500 gæster, derudover kræves der også gyldig coronatest eller coronapas for at komme ind til vore aktiviteter, og med disse krav mener vi, ikke at der kan gennemføres en festival i den kvalitet, som kendes af rigtigt mange. Derfor har vi valgt helt aflyse, siger Attila D. Szocska.
Det er så andet år i træk, man på grund af corona har måtte aflyse de populære vinfestivaler i kulturarvsbyen. Vinfestivalen har gennem de seneste tolv år – lige bortset fra sidste år – været den helt stor begivenhed i byen med cirka 10.000 besøgende gæster henover den weekend, hvor arrangementet holdes. Og det plejer at være den første weekend i august, og der festes i byen lige fra fredag til søndag. Men altså ikke i år.
Af Svend Erik Brodersen, journalist (DJ)