Vinfest-gæster brugte Brødrehusets gård som tisse-toilet
Så er vinfesten endelig overstået efter 3 aftener med masser af larm, trusler og tisseri i vores gård ved Brødrehuset.
Problemerne startede torsdag aften, hvor en beboer i brødrehuset fik smidt øl ind ved hendes hoveddør inde i gangene, derefter måtte vi låse dørene både ud til Lindegade og ved udgangene til vores gård.
Senere den aften forsøgte vi at beskytte gården mod de fulde mennesker, der kom ind i gården for at tisse, det var både mænd og kvinder, der syntes, at de skulle lade vandet i vores gård.
Ofte blev vi mødt af negative udbrud, hvorved vi følte os truet, med disse trusler lykkedes det ofte tissetrængende at tisse.
Selv vores biler blev der tisset på, sat dåser på biltagene, flere beboere havde sågar flyttet bilerne, så de ikke blev beskadiet.
Jeg personligt har oplevet 4 vinfester og må erkende, at problemerne ved festen ender i druk uden respekt for beboerne i nærheden.
Da jeg talte med et par, der ryddede op, og forelagde problemet, fik jeg bare at vide, at det var ikke deres problem, da det er udefra kommende, der var årsag til vores problemer.
Jeg ytrede så, at de udefra kommende kun kom på grund af vinfesten, så vinfesten af den grund var indirekte årsag til vores problemer, svaret var bare, om vi kun var interesseret i at forhindre, der skete noget i Christiansfeld.
Hvis vi fremadrettet skal chikaneres så meget af vinfestens deltagere, mener jeg personligt at drukfesten skal stoppe, der er ikke længere en vinfest, men et drukorgie.
Finn Birnbaum
Lindegade 34a st. 1.
Christiansfeld.