Årets sidste pilgrimsvandring i Aller

Søndag den 29. september begynder årets sidste pilgrimsvandring i Aller kirke kl. 14 med lidt ord og sang, og så går man ud i sensommeren i Aller.

Man skal have tøj og fodtøj på efter vejret, for turen er ikke på lige vej hele tiden. Det er formanden Gerhard Møller, der har lagt en meget spændende rute, hvor man stopper på historiske steder, som herboende måske ikke engang har været på før.

Turen varer en lille time, og undervejs samtaler man, bl.a. om de 7 pilgrimsord, og går også lidt i stilhed. Formålet med gå-gudstjenesten er nemlig meditativt at samle os nogle små indre depoter af lys og ro, som man kan tære på inden efterårsmørket og juletravlheden sætter ind.

Turen slutter i våbenhuset med et sensommeræble og lidt chokolade. Alle, der kan gå i et roligt tempo, kan være med, og menighedsrådet opfordrer til at møde op og prøve noget nyt med kirken.

Se også