Inner Wheel Christiansfeld til landsmøde på Nyborg Strand

Tidligere statsminster Poul Rasmussen har efter sin datter Signes selvmord engageret sig i projektet ”Head Space”, som forsøger at hjælpe unge og familier med psykiske problemer. Man kan se mere om projektet på headspace.dk. Poul Nyrup fyldte tidligere i år 80 år.

Inner Wheel klubben i Christiansfeld var til Landsmøde på Nyborg Strand i weekenden den 5. og 6. oktober 2024.

Inner Wheel er en forening for kvinder, som bygger på international forståelse – hjælp og venskaber på tværs.

Også i år blev der uddelt ”hjælp” og donationer til forskellige organisationer, som der var samlet ind til på landsplan i løbet af det seneste år.

Tidligere har der været donationer til Skyggebørn, Børns Vilkår og Børnetelefonen. I år var der en check til Julemærkefonden, som modtog 138.000 kr., samt til Lykkeligaen, hvor stifteren Rikke Nielsen modtog en check på 300.000 kr.

BROEN modtog 10.000 kr., og der vil blive oprettet et samarbejde fremadrettet med Lykkeligaen.

Poul Nyrup på besøg

Poul Nyrup Rasmussen fortalte om Head Space, som der i det kommende år vil blive arrangeret møder med. Dåseprojektet samler dåseringe fra øl- og sodavandsdåser. På Skanderborg Fragtcentral står der tonsvis af ringe til sortering. Derefter sendes de til Tyskland, hvor de sælges for højst bydende. Inner Wheel Danmark støtter hospitalet i Chiang Mai i det nordlige Thailand med økonomisk hjælp til mobile klikker og benproteser. Ca. 900.000 kr. har det indtil nu givet til forskellige donationer.

Frimærker er stadig noget, der samles ind. Christiansfelderne havde en mulepose fuld af frimærker med til Nyborg Strand i år. Godt og vel 200 kvinder fra hele landet og Færøerne var samlet til en god weekend. Der iblandt repræsentanter fra Christiansfeld Inner Wheel.

– Vi er blot en lille klub i den store sammenhæng, som holder møde den 1. tirsdag i måneden med foredrag eller virksomhedsbesøg, siger Annamarie Madsen, som er præsident for Christiansfeld Inner Wheel.

– Tak til alle, der samler dåseringe, og tak til alle, der samler frimærker. Et godt formål, der munder ud i donationer.

Se også