Seniorspejdere hejste flaget
Tre spejdere fra Silkeborg på vej hjem fra weekendtur i det sønderjyske overraskede med deres hurtige besøg ved flaghejsning på Genforenings- og Grænsemuseet ved Christiansfeld den 11. november kl. 11. Flagningen på museet er et led i bestyrelsens markering af Våbenstilstanden efter 1. verdenskrig den 11.11.1918.
De tre seniorspejdere lod sig meget gerne overtale til at foretage museets flaghejsning, mens de i kor sang en spejder-flaghejsningssang, fortæller formanden for museet Kaj G. Nielsen.