Jul i den gamle honningkageby

Christiansfelds indre by er nu blevet pyntet med julebelysning i gaderne og på Prætoriustorvet.

Næste arrangement er juleturen til Christinero, som foregår den første søndag i advent – dvs. den 1. december kl. 14 fra Prætoriustorvet bag ved hotellet. Hvis man ønsker at deltage i juleturen til skoven med lanterner, julepose og julemand, skal man forud skaffe sig en billet hos Smuksakk i Kongensgade. For voksne koster det 40 kr. at deltage, mens børn kommer gratis med. De skal dog have en billet af hensyn til planlægningen.

– Der er jul i Christiansfeld hver lørdag op til Jul. Lørdag den 23. og 30. november, samt lørdag den 7., 14. og 21. december, fortæller formand gartner Hans Mailand, Anemonen.

– Den 23. november kører juletoget rundt i byen. Lørdag den 14. og 21. december er der julemarked. Og der er plads til flere kræmmere. Standene er endda gratis i år med pavillon/telt. Det gælder bare om at komme først til mølle, siger Hans Mailand.

Se også