Uretfærdigt!
LÆSERBREV: Den lange ventetid på psykologhjælp har alvorlige konsekvenser i form af, at de unge ofte ender med at droppe ud af skolen, isolere sig socialt og få brug for medicinering.
A-holdet kan bare valse ind foran køen, fordi de har penge til en forsikring eller til selv at betale regningen. B-holdet, der er afhængig af vores velfærdssystem, må vente, selvom deres problemer ofte er langt mere alvorlige.
Det er bare ikke i orden. Og problemet gælder ikke blot psykologer, men også speciallæger, psykiatere og andre sundhedsfaglige, som vi som samfund har mangel på.
(Forkortet af red.)
Susanne Stenstrop
byrådsmedlem i Kolding og regionskandidat (SF),
Tvedvej 50, Kolding.