Om danske sønderjyder i 1. Verdenskrig
Omkring 30.000 sønderjyder blev tvunget med i 1. Verdenskrig på tysk side.
Sønderjylland hørte fra 1864-1920 til Tyskland, som var kommet i krig med både Rusland og Frankrig.
Valgte de at flygte over grænsen nord for Christiansfeld, måtte de efterlade deres hus/gård i den hjemstavn, hvor deres familier havde boet i generationer.
Hvordan var det så at være dansk i den tyske hær? Hvordan var det at kæmpe mod russere, franskmænd og englændere? Det får vi et nært indblik i gennem romanen ”Jes i Krig”, som er skrevet ud fra en ung sønderjydes dagbøger og breve.
Onsdag kl. 19.30 fortæller bogens forfatter journalist Henri Nissen om sin bedstefar Jes, der var en af de 30.000 sønderjyder. Ca. 6.000 vendte aldrig hjem fra krigen. De var døde eller savnede.
Foredraget er arrangeret af Impuls i Tyrstrup Sognehus. Det er gratis at deltage. Efter kaffen fortæller Henri Nissen om sit hjælpearbejde i Afrika.