Fortsat mystik om stor politiaktion i Vamdrup

:

VAMDRUP: Der hersker fortsat mystik om en storstilet politiaktion, tirsdag formiddag på Elmevej i Vamdrup. Politiet er nemlig stadig sparsomme med oplysninger om, hvad det hele gik ud på.
Vidner fortæller, at der mødte ikke mindre end seks politibiler op på Elmevej, bemandet med omkring ti fuldt bevæbnende betjente, og at der foregik en kortvarig personjagt i kvarteret.

Som kort omtalt tirsdag her i Netavisen oplyste politiet blot i første omgang, at det handlede om ”anholdelsesaktion”. Og mere ville man ikke sige.

Nu lyder udmeldingen til Jv.dk, at det var en anmeldelse, som førte til en undersøgelse af et mistænkeligt forhold på stedet. Der blev anholdt to mænd 30 og 39 år, som dog igen er løsladt”.
På direkte forespørgsel har politiet ikke villet oplyse, om de to mænd i forvejen var kendt af politiet, men kun at Efterforskningsafdelingen arbejder videre med sagen. / seb

 

Se også