Påskemorgen på Gudsageren

Hvis man ønsker at deltage i den smukke tradition med at gå ud på Brødremenighedens kirkegård Gudsageren påskemorgen, så skal man i år ekstra tidligt op.

Allerede kl. 5.45 skal man møde op i Brødremenighedens Kirke. Det skyldes, at man traditionelt mødes lige før solen står op, og det gør den kl. 6.06.

Hvis påsken havde ligget før sommertiden, ville tidspunktet være 7.06, men nu er vi rykket en time frem – på uret.

Brødremenigheden fejrer påske ved bl.a. at mødes i kirken påskemorgen. Ifølge traditionen skal præsten komme ind og hilse menigheden med et højlydt: ”Kristus er opstanden!” – hvorefter menigheden svarer tilbage: ”Ja, Han er sandelig opstanden.”

Efter at have læst nogle bibeltekster om opstandelsen, opfordrer præsten til at gå ud til graven.
Alle følger herefter præsten og basunorkesteret gennem Lindegade til Gudsageren. Her synges en påskesalme, og præsten læser navnene op på de menighedsmedlemmer, som er døde siden sidst, og som nu er ”derhjemme”.

Efter denne særlige påskemorgen går man hjem og spiser rundstykker.

Henri.

Se også