76-årig kvinde risikerer straf for tragisk ulykke ved Seggelund

Stadig uklart hvorfor kvinden pludselig skiftede kørebane.

Den 29. august sidste år (2024) kl. ca. 14 skete en tragisk bilulykke ved Seggelund syd for Christiansfeld.

Her omkom en 51-årig mand fra Lunderskov, og to kvinder kom alvorligt til skade – heraf en 41-årig kvinde, der kørte i en VW fra hjemmeplejen i Haderslev Kommune.

Den 76-årig kvinde kørte i en grå Suzuki S-Cross og drejede pludseligt over i modsatte kørebane og stødte frontalt ind i en modkørende bil.

Kvindens 51-årige medpassager omkom, mens hun selv blev alvorligt lvæstet. Hun overlevede dog.
Umiddelbart oplyste politiet, at kvinden havde forsøgt at overhale. Men senere blev forklaringen ændret.

Det har trukket ud med efterforskningen, og dagbladet JydskeVestkysten har forsøgt at få et interview med politiet, men er blevet afvist, oplyser bladet. I stedet har Sydøstjyllands Politi den 1. maj afsluttet undersøgelserne og sendt sagen videre til anklagemyndigheden.

JydskeVestkysten skriver mandag d. 5. maj, at: ”Heraf kan man udlede, at politiet selv mener, beviserne mod bilisten er tilstrækkelige til at rejse tiltale – nu er det op til anklagemyndigheden at vurdere, om beviserne også kan bære det, eller om der er omstændigheder, som kan fritage kvinden for strafansvar.”

Selvom sagen nu er overgivet til anklagemyndigheden, kan det igen tage måneder, før sagen kommer for retten.

Den 76-årige kvinde kan i værste fald blive tiltalt for uagtsomt manddrab og uagtsom forvoldelse af betydelig skade på andres legeme eller helbred.

Se også