En plan, ét team

LÆSERBREV: I Børn og Uddannelse er vi stolte af det arbejde, der er blevet gjort i projektet Job og Familieliv – et tværgående samarbejde mellem Familieområdet og Arbejdsmarkedsområdet i Kolding Kommune.
Projektet, som har været støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond, blev igangsat i 2023 og overgår til drift fra 1. januar 2026.
Resultaterne taler for sig selv, og det glæder mig som formand for udvalget, at vi har formået at sætte ind, hvor det virkelig nytter. Formålet har været klart: At hjælpe hele familien – ikke blot gennem individuelle indsatser, men med én samlet plan og ét samlet team.
Erfaringerne viser, at det virker. Når vi hjælper forældre tættere på arbejdsmarkedet, skaber vi stabilitet, bedre trivsel og en mere tryg hverdag for børnene. Det giver færre brudte forløb, mere overskud i hverdagen og styrker børnenes hverdag i daginstitutionerne og i deres skolegang. (Forkortet af red.)
Hans Holmer
Formand for Børn- og
Uddannelse, SF.