Flere vuggestuepladser i Hejls – og i hele Kolding Kommune

Freddy Christensen

LÆSERBREV: Jeg har fået henvendelser fra forældre i Hejls, som efterspørger flere vuggestuepladser.
Det er et helt forståeligt ønske – og et, jeg har taget videre til Udvalget for Børn og Uddannelse, hvor jeg selv er medlem som en del af Kolding Byråd.

Heldigvis har vi allerede gode fysiske rammer i Hejls, som gør det muligt at udvide antallet af pladser uden at skulle bygge nyt. Derfor er det glædeligt, at der nu er skabt mulighed for 5-6 ekstra vuggestuepladser i området.

Men behovet for flere pladser gælder ikke kun i Hejls. På tværs af Kolding Kommune kan vi faktisk øge kapaciteten med 35-40 vuggestuepladser – også uden at bygge nyt – blot ved at udnytte de eksisterende faciliteter bedre.

Det er vigtigt for mig, at vi som kommune reagerer på de behov, borgerne giver udtryk for – og at vi gør det med omtanke og ansvar for både børn, forældre og økonomi. Jeg vil fortsat arbejde for at sikre pasningsmuligheder i hele kommunen, så forældre kan få hverdagen til at hænge sammen.

Freddy Christensen
Industrivej 14
6580 Vamdrup
Venstre, Kolding Byråd

Se også