Sandstrand renses for tang

En gravemaskine er i gang med at rense sand for tang ved Hejlsminde Strand.

– Det får vi gjort efter hver vinter, forklarer Michael Nielsen, der er skov- og landingeniør i kommunens entreprenørafdeling.

Michael Nielsen, er skov- og landingeniør i kommunens entreprenørafdeling.

– Tang og sand kommer i løbet af vinteren til at ligge i lag. Dem skiller gravemaskinen ad, hvorefter tangen og sandet adskilles, og sandet jævnes ud på stranden, siger Michael Nielsen.

Samtidig flyttes større mængder sand fra området ved havnen til stranden ud for Toldbakken, hvor stormen i 2023 gjorde et stort indhug i kysten og smadrede de sommerhuse, der lå tæt på vejen Ved Kysten.
Det er gavnligt at få fordelt sandet, så stranden fremstår smuk og velholdt for både lokale og turister.

Kommunal badebro

Kommunen har også overtaget badebroen, som ejerforeningen på Hejlsminde Badehotel plejer at sætte ud og tage ned hvert år til gavn for beboere og turister.

Fremover vil kommunen sørge for dette. Og broen vil formentlig næste år blive erstattet af en bro, som er lettere at håndtere, fordi den ikke skal løftes op på stolperne, men kan flyde, mens stolperne sættes i med en højtryksspuler, fortæller Michael Nielsen.

Se også