Vi får vores grønne varme fra Energisten i Kolding

Men det er selskabet TVIS, der står som hovedleverandør af fjernvarmen her til lokalområdet

FÆLLES:  TVIS står for ”Trekantområdets Varmetransmissions Selskab I/S”, og er et interessent-selskab, som er ejet af Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding kommuner. Det en såkaldt ”hvile i sig selv”- virksomhed, der blev stiftet i starten af 1980’erne.

TVIS står som hovedleverandør af grøn varme til ni fjernvarmeværker i Trekantområdet. Der i blandt også værkerne i Vamdrup og Lunderskov.
TVIS fremstiller grøn varme på flis og affald og distribuerer spildvarme videre fra en række større virksomheder i Trekantområdet. Nævnes kan olieraffinaderiet, Carlsberg og til affaldsforbrændingen Energisten i Kolding i spidsbelastningsperioder.

Affald som råstof

Forbrændingsanlægget Energisten ligger på Bronzevej i den nordlige del af Kolding.

Varmen til Kolding, Vamdrup og Lunderskov produceres på forbrændingsanlægget, Energisten, i Kolding, som er kommunalt ejet, og det sker med affald som råstof. Kun i spidsbelastningsperioder suppleres der fra Skærbækværket.
Men varmen der kommer ud til os forbrugere er til forskellige priser – alt efter hvilket forsyningsselskab, der står for distribueringen. I Kolding og Lunderskov er det forsyningsselskabet TREFOR. I Vamdrup sker det via byens eget forbrugerejet fjernvarmeselskab.
I en ledelsesberetning fra Vamdrup Fjernvarme, som avisen er kommet i besiddelse af, oplyses, at Eneristen leverer 75 procent af varmen til Vamdrup, mens resten, 25 procent, leverer isolerings fabrikken Rockwool i Vamdrup i form af spildvarme fra produktionen.

Billigst i Vamdrup
Fjernvarmen, som TVIS står  som hovedleverandør for er set på landsplan er billig. Bor du i Lunderskov eller i Kolding, hvor TREFOR står for distribueringen af varmen, koster det på årsbasis – inklusive faste udgifter, – ca. 17.858 kroner, at fyre et ”standardhus” på 130 kvadratmeter op, bor du derimod i Vamdrup slipper du med 15.387 kroner. Altså en forskel på rundt regnet 2.471 kroner årligt, og det er en de under landsgennemsnittet
Den dyreste pris i Danmark – og hold nu fast – tegner Aalborg Bygas sig for med en pris på 44.000 kroner årligt for opvarmning af ”standardhuset” på 130 kvadratmeter. / sebro

Se også