Ligner din indkørsel også en genbrugsstation?

LÆSERBREV: “Ligner din indkørsel efterhånden også en genbrugsstation? Det er den triste konsekvens af den nuværende model for affaldssortering:
Dyrt, bøvlet – og næsten uden klimaeffekt. Faktisk er gevinsten så lille, at vi næsten lige så godt kunne smide pengene direkte ud af vinduet.
De penge kunne bruges langt smartere – og give mere grøn omstilling for færre skattekroner. Hvordan? Med central, automatiseret sortering.
Det virker allerede i Holland og Norge, hvor man får 3-4 gange mere effekt end med kildesortering. Vi får også en enorm gevinst i, at vi ikke skal have skraldebiler til at køre i døgndrift for at hente de mange forskellige fraktioner, der er.
Vi skal selvfølgelig skille noget fra, men langt det meste skal man gøre centralt. Så lad os droppe symbolpolitik og ineffektivt tidsrøveri. Og i stedet satse på den teknologi, der rent faktisk rykker klimaet fremad. Stop affaldstyranniet nu!