Jørgen Markussen fylder 80

Han og Ingrid blev udsendt af BDM til Afrika fem gange.

I sin fritid cykler Jørgen og skærer i træ, og han læser en bunke bøger fra biblioteket.

NAVNE: Diakon og tidligere missionær for BDM i Tanzania, Jørgen Otto Markussen, fylder 80 år den 13.10. -25.

Jørgen er egentlig fynbo fra Dreslette og gik i skole i den fra reklamer kendte lille by Snave på Fyn.
Jørgen var grøn spejder dengang og blev patruljeleder. Siden kom han på efterskole i Rinkenæs og tjente som karl på forskellige gårde.

Men så tog han plejehjemsassistent- og diakon-uddannelsen i Århus.
Her mødte han Ingrid, som han blev gift med i 1966.

5 gange til Tanzania

Efter at han havde været soldat, blev ægteparret udsendt som missionærer af Brødremenighedens Danske Mission (BDM) fra 1970 til 1973. Han var ho-spitalsadministrator i Sikonge Tanzania.

Herefter var han på højskole i Hillerød og Løgumkloster, før han blev ansat på Spjald Plejehjem.
Fra 1976 til 1981 var han forstander på Nordborg Plejehjem på Als, før parret igen blev udsendt til Afrika. Denne gang som pionérmissionær i Usukuma, Tanzania i tre år.

Fra 1984 til 1986 var han leder af De Gamles Hjem i Ikast.
Herefter fulgte en ny udsendelse af BDM i 1987 til Usukuma. Opgaven var at forkynde, opbygge menigheder og bygge kirker.

Fra 1991 til 1993 startede parret pionérmission i Itigi området i Tanzania.

Fra 1994 til 1997 var de igen i Danmark, og han blev leder af Asserballeskov Bibelcenter på Als.
Derefter fulgte en tid som kirketjener ved Skt. Marie Kirke i Sønderborg fra 1998, til parret endnu engang blev udsendt til Tanzania i 2003-2008. hvor de var pionérer i Mwanza.

Afløser præsten

I 2009 blev han pensioneret, og parret slog sig ned i Christiansfeld, hvor Jørgen afløser præsten i Brødremenigheden ved gudstjenester. De bor i Spielwerg-huset.

Jørgen har altid været perfektionist og meget trofast i alt, hvad han har fået af opgaver. Han var meget afholdt i Tanzania. Og bliver husket der for sine gode undervisninger, prædikerne, arbejdssomhed og gavmildhed.

Han er gift med Ingrid Markussen, der har skrevet en bog om deres spændende liv sammen: ”Safari – en rejse i Guds plan”. Den kan købes i BDM butikken.

Familien består også af fire voksne børn, otte børnebørn og ti oldebørn!

Se også