Gammel tradition får nyt fokus

Der var både de helt unge 5. klasser fra Christiansfeld Skole og de ældre, der godt nok ikke havde oplevet Første Verdenskrig, men alligevel er vokset op i skyggen af sidste århundredes to verdenskrige.
Markeringen af afslutningen på Første Verdenskrig, 11.11.1918 har de seneste år ikke haft den store fokus, men i en tid, hvor der atter er både krig og stigende trusler mod Europa og det liv, de fleste generationer er vokset op med, har menighedsrådet ved Tyrstrup Kirke ønsket at markere dagen mere tydeligt.
Efter den ceremonielle nedlægning af krans ved mindestenen ved Tyrstrup Kirke, læste to af 5. klasseseleverne brudstykker op af breve fra to af krigens soldaterofre. Afslutningsvis var der kaffe og kakao til store såvel som små.
Også på Grænse- og Genforeningsmuseet blev våbenstilstandsdagen den 11.11. markeret med en national sangeftermiddag, som omtalt i sidste uge.
Michael/Henri.
