Lokalt demokrati
LÆSERBREV: Lokaldemokratiudvalget er vendt tilbage som et selvstændigt udvalg. På udvalgsmødet d. 26. februar godkendte udvalget indstillingen fra repræsentanterne i Landsbyforum og forvaltningen. 62 projekter i alt rundt i hele kommunen for tilsammen 2.851.000 kr.
Oplæggene spænder vidt fra redskaber til vedligehold, stier der skal opgraderes samt nye stiforløb, skitser til udarbejdelse af plads til stjernekikkeri, forsamlingshuse, der trænger til et løft, og meget andet til gavn for os alle, der bor i kommunen.
Puljen er meget vigtig for det frivillige arbejde rundt i kommunens landsbyer, og jeg vil også i denne byrådsperiode arbejde for at puljen styrkes, samt vi får etableret en pulje til vedligehold af alle de gode projekter, der bliver gennemført, så vi holder værdierne intakte.
Molle Lykke Nielsen
Medlem af Lokaldemokratiudvalget for Dansk Folkeparti
Mosegyde 11, Hejls