Seks personer anholdt i drabssagen fra Taps

Flere af anholdelserne er åbenbart sket i landsbyen Ødis

Det var her på vejen i Ødis anholdelserne af seks personer fandt sted. Biler og mandskab fra politiet var stærkt tilstede hele lørdag eftermiddag . ( Foto: Presse – Fotos. dk)  

 

FÆLLES: Seks personer er i dag lørdag anholdt i drabssagen fra Nefgårdsvej ved Taps nord for Christiansfeld, hvor den 68-årige gårdejer og erhvervsmand Niels Christian Hansen mandag blev fundet dræbt. Anholdelserne er blandt andet sket i landsbyen Ødis.
Det drejer sig personer i alderen fra 18 til 61 år, som fordeler sig på tre mænd på 25, 35 og 61 år, samt på tre kvinder på 18, 19 og 52 år.
I forbindelse med anholdelserne er politiet her lørdag eftermiddag talstærkt stadig til stede ved en adresse i Ødis.
Sydøstjyllands Politi oplyser, at forventningen er, at flere af de anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør søndag. Tidspunktet er dog endnu ikke endeligt bestemt./ seb

Se også