Nyt navn og ny retning for Jobcentret i Kolding
KOLDING: Før hed det Jobcenter Kolding. Fra 1. marts hedder det JobKolding. Samtidig er der skiftet til mere fleksible arbejdsmetoder. Men adressen er den samme, Dieselvej 6 i Kolding.
Arbejdsmarkedschef Maja Decovski kalder det for en “ny begyndelse” og Birgitte Munk Grunnet (S), fra Vamdrup – formand for Arbejdsmarkedsudvalget – fortæller, at navneskiftet ikke blot er kosmetisk.
Det symboliserer en ny retning, hvor fokus flyttes fra statslige krav til faglighed og selvstændighed, og hvor medarbejdernes ekspertise får lov at sætte retningen.
/seb
