Årsagen til branden i grillbaren stadig uopklaret
VAMDRUP: Årsagen til branden i den tidligere Mega Grill House på Søndergade i Vamdrup er endnu ikke opklaret. Det er de seneste udmeldinger fra Sydøstjyllands Politi til pressen.
Selv om det godt kan se lidt mærkeligt ud, at der pludselig udbryder brand i bygningen, der har stået tom og ubenyttet hen siden oktober 2025, så siger politiet, at der ikke er noget, der tyder på noget mistænkeligt.
Politiets brandteknikere går nu i gang med at se om de kan finde årsagen til branden. Fx skal elinstallationerne undersøges for eventuelle fejl.
Ved branden, som vi tidligere har omtalt her i Fællesavisen, blev der ødelagt så meget, at der næppe bliver grillbar i bygningen igen.
Meldingen om branden indløb til brandvæsnet og politiet klokken 05.16 lørdag morgen. Den blev opdaget af forbipasserende.
/seb
