Nyheder fra Vamdrup/Lunderskov 06.05.26/12.30
Vellykket bedredskabsdag
¤


FÆLLES: Vores udsendte fortæller, at beredskabsdagen i Kolding, i går tirsdag, blev meget vellykket. Rigtigt mange borgere i alle aldre lagde vejen forbi Akseltorv i Kolding, hvor det hele foregik.
Arrangementet var en del af den nationale beredskabsuge, som skal give borgerne indblik i, hvordan beredskabet arbejder – både i hverdagen, og når kriserne er en realitet.
Ud over Trekant Brand, Trekantområdets Brandvæsen, som netop har overtaget brand-og redningsopgaverne i Kolding fra Falck, medvirkede politiet, forsyningsselskaberne og hjemmeværnet også i arrangementet.
– Det er det vigtigt, at vi ikke kun arbejder med beredskab bag skrivebordene, men også inviterer borgerne med ind i forståelsen af, hvad det handler om, fortæller Jonas Møller Pedersen, som er chefkonsulent i beredskab om arrangementet. / seb
DAT præsenterer
et flot 2025-regnskab
I et netop offentliggjort regnskab fremgår det, at luftfartsselskabet præsenterer et overskud for 2025 på lidt over 93 millioner kroner før skat.
Af ledelsesberetningen fremgår det, at årets resultat overstiger forventningerne med 52 millioner kroner i forhold til budgettet.
Det er ikke lykkedes for Jv.dk at få en kommentar til det flotte regnskab fra selskabets nye direktør, Robert Rungholm./seb
Bortvist for ulovlig snagen
Det er endnu ikke klarlagt, om de oplysninger medarbejderen har haft adgang til, er blevet misbrugt. Kommunen understreger dog, at det ikke kan udelukkes. Derfor opfordrer kommunen berørte borgere til at være opmærksomme på eventuelt misbrug af deres personoplysninger.
___________