Soldat skudt i Hjerndrup, efter at krigen var forbi
Slaget var tabt. Adolf Hitler var død. Berlin var faldet. Krigen var forbi. Alligevel blev den unge soldat Theodor dræbt af sin overordnede, fordi han ikke ville heile.

”Hvorfor skal jeg gøre det? Det giver ingen mening længere.”
Theodor Kempe nægtede at adlyde og sige ’Heil Hitler’ med strakt arm, da han stod over for sin overordnede på den lille skovvej uden for landsbyen Hjerndrup i Sønderjylland.
Krigen var forbi
Slaget var tabt. Adolf Hitler var død. Berlin var faldet. Krigen var forbi.
Den knap 30-årige tyske luftværnskanonskytte havde ingen disciplinærsager i sin soldaterbog, lignede en hvilken som helst anden kriger og havde ikke tidligere gjort sig synderligt bemærket.
Han bar dog den ene vinkel på sin uniform som bevis på, at han var korporal.
Men nu var alting ligegyldigt, og Theodor Kempe havde kun en eneste mission for øje: at komme hjem til Tyskland, og han følte ikke længere, at han skyldte Hitler nogen hilsen og lod armen blive nede.
Skoven ved Frørup
Resterne af kaptajn Bruno Winzers 551. Panserjægerbataljon nåede i uformelle grupper den 6. maj – det vil sige dagen efter Danmark Befrielse – frem til et større skovområde ved Frørup, cirka fem kilometer nord for Hjerndrup, hvor de overnattede.
Næste dag, den 7. maj, marcherede soldaterne ud af den sidste skov før Hjerndrup, da der pludselig opstod uro. Theodor Kempe var af uransagelige årsager gået frem til sin overordnede, men henvendte sig uden at anvende den tyske hilsen. Han afsluttede også sin forespørgsel med sin anti-gestus.

Hvorfor skete det?
Historiker Ove C. Kronborg forklarer slagets gang og de sidste sekunder i Theodor Kempes liv:
”Hvorfor Theodor kontaktede sin overordnede, stod ikke klart. Men det skete både før og efter med normal honnør med en løftet hånd vandret op til tindingen.
En pernittengryn af en officer fik tiltalen galt i halsen og krævede ophidset og højlydt, at han skulle adlyde og anvende den gældende hilsemåde med skråt udstrakt højre arm og med et ’Heil Hitler’.
Det nægtede Theodor og sagde til officeren, at Føreren var død, og krigen var tabt. Han anerkendte derfor ikke længere den tyske hilsen og protesterede mod at anvende den.
Theodor vendte sig derpå uanfægtet om og gik tilbage mod sin kolonne i skoven. Officeren løb i samme åndedrag hidsigt efter ham, trak sin tjenestepistol og skød ham på klos hold ned bagfra med et nakkeskud. Theodor var dræbt på stedet.

En mulig forklaring
Ove C. Kronborg gætter på, at den voldsomme reaktion måske kunne bunde i, at officeren stadig havde ansvaret for at opretholde en hård linje under udmarchen fra Danmark, og han måske advokerede for, at man stadig med førertroskab og velordnet stram disciplin skulle til Tyskland og kæmpe videre.
Men for Ove C. Kronborg var det ingen holdbar undskyldning, og han var derfor ikke i tvivl, når han fastslog: ”Det var overlagt mord.”

Ovenstående er uddrag fra Theodor Kempe’s fortælling: ’Soldaten, der tog bladet fra munden’. (I teksten medvirker Ove C. Kronborg, der er historiker og bor på Als)
