Sankt Hans og Midsommer

På tirsdag den 23. juni er det Skt. Hans aften. Samtidig er det Midsommer, dvs. den længste dag, før det igen begynder at gå den anden vej. Det varer dog 3 måneder, inden sommeren bliver til efterår.
Langs Lillebæltskysten er der ofte flere bål. Bl.a. på Hejlsminde Strand, hvor grillen tændes kl. 18, og der er båltale af borgmester Jakob Ville kl. 20.
Spejderne i Hejls annoncerer deres åbne Skt. Hans aften med helstegt pattegris kl. 18 ved Spejderhytten, Engvej 8, Hejls. (Se annoncen side 3).
I Christiansfeld er der 17.30 “Familie Skt Hans” med bål på Brosbjerg i den sydlige bydel, arrangeret af KFUM Spejderne.
I Kolding er der bål på Slotssøen midt i Kolding Kl. 20.
Ved Hotel Koldingfjord, Fjordvej 154, tændes bålet ca. kl. 21. Årets båltaler er udenrigsminister Lars Løkke.
Geografisk Have har også et Skt. Hans-arrangement.
Og i omegnen er der flere arrangementer, men det kan være svært at finde information. Så man må gå efter, hvor bålene lyser op i landskabet.
Obs. Hvis du kender til flere Sankt Hans arrangementer i Fællesavisens område (Christiansdfeld, Vamdrup, Lunderskov) så giv gerne besked.