Fire onsdage i juli er der kræmmermarked på Torvet i Christiansfeld

I den femte uge gøres der klar til årets vinfestival.

Traditionen tro arrangerer Christiansfeld Handelsstandsforening et kræmmermarked på Prætoriustorvet bagved Brødremenighedens Hotel.

De første fire onsdage i juli kan kræmmere og andre tilmelde sig med en stand for ganske få penge. Derfor er det også en mulighed for børn, der gerne vil sælge deres legetøj.
Interesserede kan tilmelde sig hos Troels Lund på 61616290 eller hos handelstandens formand Hans Mailand på 74562540.
Kræmmermarkedet foregår fra kl. 9 til 15.
Nogenlunde samtidigt er det muligt at få en gratis tur med hestevognen. Det er kusken Andreas Brøchner, Hjerndrup, der kører fra Meny til Morgenstjernen og tilbage igen. Kørslerne begynder normalt ved 10.30-tiden og fortsætter til godt middag.
Læs mere om den 90-årige hestekusk i avisen.

Vinfestival
Christiansfeld Vinfestival har siden 2008 trukket gæster til Prætoriustorvet.
Vinfestivalen bliver næste gang afholdt torsdag-fredag den 30.-31. juli og lørdag den 1. august 2026 i Christiansfelds historiske bymidte.
Hver aften optræder forskellige kunstnere på scenen, og i løbet af dagene er der aktiviteter for både børn og voksne.
Læs programmet for Vinfestivallen.

Felderløbet
Umiddelbart før holdes Felderløbet. Et løb for både gående, løbende og cyklende med professionel tidtagning. Løbet holder til på pladsen ud for Café Morgenstjernen, som stiller toilet til rådighed, ligesom Honningkagehuset, Arla og Danæg sponserer forsyninger til deltagerne.
Se mere om løbet.

Se også