Danmark må importere korn

Konsekvensen af regeringens grønne politik.

Den kommende kvælstofregulering kan betyde, at den danske kornproduktion falder med knap en fjerdedel af det danske kornforbrug og kan betyde, at Danmark skal til at importere korn.

Det viser en ny analyse fra Landbrug & Fødevarer.

Danmarks korneksport har ellers givet store eksportindtægter og bidraget til fødevareforsyningen i Europa.
Men regeringens nye regler kan betyde, at produktionen falder til kun at dække 86 procent af det danske forbrug mod 108 procent i dag.

– Det er en markant ændring. Og den bliver ikke mindre alvorlig af, at Rusland angriber havne og korntransporter over Sortehavet, høsten svigter flere steder i Europa, og de internationale handelsforbindelser er blevet mere usikre. Regeringen er nødt til at tage de her konsekvenser alvorligt og ændre reguleringen, så vi både får reduceret kvælstofudledningen og kan opretholde en stærk dansk fødevareproduktion, siger Morten Boje Hviid, som er administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer.
Sverige og Norge er samtidig i gang med at genopbygge statslige kornlagre. Sverige arbejder også med at sikre adgang til bl.a. gødning og udsæd, så produktionen kan fortsætte i en krisesituation.

Se også