Uheld i begge retninger ved Christiansfeld
Søndag formiddag den 30. august var der to uheld på den sønderjyske motorvej E45 i hver sin retning ved Christiansfeld.
I nordgående retning blev trafikken stoppet af et uheld lige nord for afkørsel 66 ved Christiansfeld. Det højre spor var spærret under oprydningen.
Kort efter var der et uheld i sydgående retning ved Christiansfeld.
Her var et spor også blokeret, mens vejhjælp arbejdede på stedet.
Uheldene skabet lange køer, men der er ikke melding om alvorlig personskade.