Stor opførelse af Händels Messias i Christiansfeld

Af redaktør Henri Nissen

Selv om de mange tilhørere måtte sidde på hårde træbænke i over 2 timer, var der stort bifald og tilfredshed med den vellykkede Messias-koncert lørdag. 

Det var den sidste ud af fire koncerter i november med orkesteret i Fredericia, Gram og Christiansfeld.

De fire solister var Anne Mette Balling, som sang sopranstemmen, Kristoffer Appel, tenor, Louise Slettig Hvidborg, alt, og Teit Kanstrup, baryton. 

Fredericia Byorkester er et amatør-symfoniorkester, men har professionel dirigent, koncertmester og instruktører. En musikekspert, som ledsagede avisen til koncerten konstaterede efter koncerten, at både orkesteret, koret og solisterne gjorde det fremragende.

Koret bestod af Haderslev Lærerkor, som har eksisteret i mere end 60 år, og Trinitatis Kirkes pigekor. 

Fredericia Byorkester og Haderslev Lærerkor har tidligere sammen opført Mozarts requiem i 2014 og Brahms requiem i 2017.

Historien om Messias

“Jeg tror, jeg så hele himlen foran mig og den almægtige Gud selv!” 

Sådan udbrød den 56-årige Georg Friedrich Händel, mens tårerne strømmede ned ad hans blege kinder, – ifølge den tjener, som bragte mad til den store komponist.

Händel er bleg, men der er en særlig glød i hans øjne. Han har oplevet noget helt særligt. Måske et indblik i den himmelske verden.

Han spiser næsten ikke, og han har ikke været uden for en dør i tre uger, mens han skriver noder, synger og slår takten med en dirigentstok i værelset i det lille hus på Londons Brook Street. 

For tre uger siden, den 21. august 1741, åbnede han en pakke, hvori der lå et brev fra hans ven, digteren Charles Jennens, som havde sammensat et manuskript til et værk, han kaldte ”Messias”.

Da Händel modvilligt læser teksten, sker der noget i ham! I de følgende godt tre uger er han nærmest utilnærmelig for andre, mens han komponerer ”Messias” i en vild skaberrus.

Han er dybt påvirket af teksterne fra Bibelen, og siden ser man – den ellers ikke religiøse – Händel på knæ i kirken ”længe hensunket i bøn“.

Efter kun 24 dage har han skabt et af de største værker i musikhistorien. Det er på 260 sider med partiturer, med udødelige korsatser og arier.

Datidens rockstjerne

Georg Friedrich Händel kom ligesom den anden store komponist i senbarokken, Johann Sebastian Bach, fra Tyskland og blev endda født samme år, i 1685. 

Händels far Georg, som var både kirurg og barber, ønskede at sønnen skulle fokusere på noget fornuftigt, som han kunne leve af. 

Men allerede som dreng viste Georg Friedrich så bemærkelsesværdige musikalske evner, at hans fars arbejdsgiver, hertugen af Sachsen-Weissenfels, fik faderen overtalt til at lade sønnen få musikundervisning.

Händel blev fascineret af den italienske operastil. Han fik hurtigt berømmelse og stjernestatus både i sit hjemland Tyskland og i Italien. Og i England blev han værdsat af kongehus og adel.

Det første slagtilfælde

Men den 13. april 1737 falder Händel om i sit arbejdsværelse i sit hjem i Westminster i London. Tjeneren kalder på en medhjælper og en læge. De er overbeviste om, at det er slut. Et slagtilfælde har gjort ham lam i højre side, og det ser ud til, at han også har taget skade på hjernen. Der skal et mirakel til at gøre ham rask.

Men Händel kommer til hægterne igen – bl.a. i varme bade i Aachen i Tyskland. Langsomt får han bugt med lammelsen. Händel oplevede det, som at få livet igen.

De kommende år går det dog ned ad bakke for Händels operahus, som før var så populært. Händels forsøg på at opsætte nye operaer, slår gang på gang fejl.

Det er derfor en træt og prøvet mand, der modtager Jennens ukonventionelle ma-
nuskript til et oratorium om Jesu fødsel og liv. 

Et anderledes oratorium

I modsætning til en almindelig oratorisk libretto har Messias ikke engang en handling. Et oratorium er et kirkemusikalsk modstykke til operaen. Vi følger en bibelsk handling, hvor solisterne synger personernes roller, som i Bachs store passionsspil.

Messias er anderledes. Teksterne er hovedsageligt bibelske citater. De fleste er fra Det Gamle Testamente fra profeternes bøger, især Esajas. Der bruges mange passager fra Salmernes bog, og teksterne fra Ny Testamente kommer især fra Johannes’ Åbenbaring, Korinterbrevene samt nogle tekster fra Lukas, Mattæus, Johannes evangelierne og Hebræerbrevet.

Den første del handler om profetierne om Messias. 2. del dvæler ved lidelseshistorien og kulminerer i det vidunderlige Hallelujah-kor med tekst fra Johannes’ Åbenbaring. Den 3. del handler om den opstandne og herliggjorte Kristus og det evige liv. Det indledes med værkets smukkeste melodi, sopran-arien ”I know that my redeemer liveth” med tekst fra Jobs bog: “Dog ved jeg, at min løser lever, til sidst skal han stå frem på jorden.” (Job 19,25)

Disse tekster griber Händel og bliver et vendepunkt i hans karriere og liv.

Indtil da var den fysisk store mand kendt for at føre sig frem med et stærkt temperament, som han let fornærmede folk med.

Tæt på bunden

I sommeren 1741, da Händel komponerer musikken til Messias, er hans popularitet i London i bund.  

Den oprindelige opsætning af Messias finder derfor ikke sted i London, men i Irlands hovedstad 13. april 1742, hvortil han er blevet inviteret. 

Det er en velgørenhedskoncert til fordel for gældsofre. Og dens succes med 700 tilhørere betyder, at 142 mænd kan frikøbes fra gældsfængsel. 

Inspireret af den strålende modtagelse af værket i Irland opsætter Handel en forestilling af Messias i Londons Covent Garden året efter. 

Det bliver dog en skuffelse. Salen er ikke fyldt, og publikum viser kun moderat entusiasme. Forestillingen er i sig selv kontroversiel. Messias er nemlig et stærkt åndeligt inspireret værk. Og mange mener, at det ikke er passende at opføre værket i en verdslig teatersal. 

Kongen rejser sig

Efter et stykke tid genopføres Messias som en velgørenhedskoncert til gavn for et børnehospital. 

Blandt de 1500 publikummer er kongen, George II. Da Halleluja-koret begynder og ordene ”for the Lord God Omnipotent reigneth“ (Herren vor Gud, den Almægtige, har taget magten) rejser kongen sig spontant op og bliver straks fulgt af den dybt grebne forsamling.

Efter dette leder Händel selv et stort antal populære forestillinger af Messias til fordel for velgørende formål.

Händel fik flere slagtilfælde, og hans syn blev ringere. Han er blind, da han den 6. april 1759 var med til en sidste opførelse af Messias. 

Han dør påskelørdag, den 14. april 1759 og får en statsbegravelse i Westminster Abbey. Og 3.000 følger ham til graven. På trods af sin tyske oprindelse betragtes Händel som Englands nationale komponist, og hans kompositioner bliver stadig mere populære, især Messias. 

Mozart orkestrerede selv Messias, så det passede til den klassiske orkesterstil i Wien med fløjter, klarinetter og tromboner. Det var denne version, der blev opført i Christiansfeld.

De mange cd-optagelser og tv- og koncertversioner – og nyopførelser til jul – griber fortsat publikum. 

For der er noget helt særligt ved ’Messias’.

Artiklen bygger bl.a. på Martin Alfsens bog ”Jesus i musikken” (se Hosianna.dk), Stefan Zweigs Stjernestunder og andre kilder.