Politiet har beordret havareret bil fjernet

Den haverede bil, som politiet kræver fjernet (Foto: sebro-press).

VEJSTRUPRØD: I mere end en måned har en haveret og skadet personbil af mærket Citroën C3 ligget i en vejgrøft på Vejstruprød Landevej mellem Sjølund og Hejls. Men nu har politiet krævet bilen fjernet.
Det er Ken Nissen fra Lokalpolitiet i Christiansfeld, der er blevet træt af, at bilen ligger der – og at den har ligget der så længe:
– Bilen stammer fra et færdselsuheld, som skete den først november da en ung lokal billist ikke overholdt sin vigepligt ved at køre ud fra sidevejen, Søndergyden, og lige ud på Vejstruprød Landevej, hvor han ramte den havarede bil, som blev ført af en kvinde, fortæller Ken Nissen til avisen.
Politiet tog torsdag eftermiddag (16. 12. 21.) kontakt med ejeren af bilen – som ikke er identisk den kvindelige fører:
– Jeg har over for ejeren krævet bilen fjernet inden for 48 timer, og hvis det ikke sker, så fjerner vi den på ejerens regning, fortæller Ken Nissen.
Bilen ligger godt nok i grøften og er ikke gene for den øvrige trafik, men det betyder, at  andre trafikanter godt kan standse op på stedet for at kikke, og det kan skabe farlige situationer, da det er lige ved et vejkryds, siger altså Ken Nissen fra lokalpolitiet i Christiansfeld./bro

 

Se også