Tilskud til fire projekter i Ødis
ØDIS: Lokalrådet i Ødis har søgt – og har fået tilsagn om kommunalt tilskud fra kommunens Landsbypulje – til fire projekter.
Det betyder et samlet tilskud på 74.000 kroner. De fire projekter er: Smuk Landsbydag, beplantning ved det ”gamle” butikstorv på Ødis Byvej, borde og bænke ved den kommende sø-pavillon, samt en udvidelse af landsbyens flagallé.
Smuk Landsbydag er i øvrigt fastsat til 12. maj med start klokken 9.00 i alle landsbyer i sognet, og det er foruden Ødis også Ødis Bramdrup og Fovslet.
/bro