Rockwool frygter ikke et stop for russisk gas
VAMDRUP: Den store isoleringsfabrik Rockwool i Vamdrup er med på Energistyrelsens nyeste liste over virksomheder, som kan rammes hårdt af russisk stop for gas til Europa.
Men selv om Rockwool er dybt afhængig af gas i produktionen, så har Frank Larsen, administrerende direktør for Rockwool Danmark, netop meldt ud, at han er fortrøstningsfuld.
Han forventer at kunne opretholde en normal produktion på fabrikken i Vamdrup – og dermed også bevare arbejdspladser i lang tid, trods lukning for russisk gas.
Rockwool betegnes med deres to fabrikker i Vamdrup og Doense ved Hobro som en af største aftagere af gas i Danmark. Rockwool har haft fabrik i Vamdrup siden 1966, og i dag er der cirka 200 ansatte. Og i følge Frank Larsen, så skal de ikke frygte for deres job.
På fabrikken i Vamdrup fremstilles der almindelige isoleringsprodukter, men vægten er lagt på udvikling og videre udbygning og udvikling af koncernens mange produkter. Senest færdige isolerende elementer til byggeri.
Rockwool melder samtidig ud, at fabrikken i Vamdrup, hvis det bliver nødvendigt, kan omstille sin energiforsyning til biogas, idet der allerede er investeret adskillige hundrede millioner af kroner på anlæg til netop biogas.