Mette F.’s besøg i Kolding trak mange mennesker til

Der var mange mennesker på Akseltorv i Kolding, da statsministeren lørdag var på besøg.

Der var mange hilsner  – og stort besøg  -da Mette Frederiksen besøgte Kolding i lørdags – her en vingave fra Skærsøgård. I midten Christian Rabjerg Madsen. (Foto Elo Kristoffersen).

FÆLLES: Som tidligere omtalt var statsminister Mette Frederiksen (S) lørdag eftermiddag på besøg i Kolding. Og Akseltorv var fyldt op til bristepunktet, da hun med sin valgbus trillede ind på torvet i Kolding i sin valgbus, skriver Kolding Netavis.
Under besøget i Kolding lørdag hjalp Mette Frederiksen her i valgkampens slutspurt også Koldings socialdemokratiske folketingskandidat, Christian Rabjerg Madsen, indenrigs- og boligminister, med at føre kampagne på gågaden i Kolding.

Mange af de fremmødte på Akseltorv benyttede også muligheden for at få taget selfies med Mette Frederiksen. Undervejs – i omkring den halve time besøget varede – blev der også snakket politik direkte med fremmødt borgerne. /sebro

Se også